Skolefoto

En kunst vi har øvet os på i mere end 75 år

Lad os præsentere skolefoto på en helt ny måde.
Rul ned på siden og lad os forklare hvordan vi praktiserer skolefoto med minimalt tidsspilde for skolen, forældrene og eleverne.

Ingen fysiske underskrifter og dokumenter

Hos Brdr. Løkke benytter vi os ikke af fotosedler som man kender dem. Eleven taster selv sine oplysninger på en enhed vi medbringer på fotodagen. Efter oplysningerne er tastet printes der en bon med elevens navn og en stregkode med et unikt nummer. På den måde undgåes det at skolens personale skal bruge tid på omdeling af fotosedler.

Fotografering uden besvær

Eleven medbringer sin bon med den unikke stregkode. Stregkoden scannes og eleven fotograferes. Fotografen udleverer ny bon med login informationer. Inden for en time kan billederne ses og bestilles på vores webshop. Forældre og elever kan frit vælge mellem vores forskellige produkter og er ikke bundet til at købe en stor fordyrende pakke. Vi har priser fra under 100 kr. så alle kan være med.

Tidsbesparende for skolens personale

Når elever/forældre logger ind på vores kundeside kan de vælge det motiv de bedst synes om. Motivet bliver brugt til elevbilleder, klassebilleder, elevsystemer mm. Skolen får alle billeder udleveret og navngivet i det ønskede format. Det er op til skolen at bestemme om eleverne skal have mulighed for gratis levering af billeder til skolen eller om alle billeder skal sendes direkte til elev/forældre.